Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Vidner

Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, der ligger foran os (Hebr 12,1).

 

 

Sebastian Olden-Jørgensen

Mekrina - en stærk kvinde og indirekte kirkemoder

  

Til stor fortrydelse for moderne feminister og andre nysgerrige, er oldkirkens kristne kvindeskikkelser ofte tavse i betydningen, at vi ikke har deres ord overleveret. De fremstår mere eller mindre som Augustins mor, den hellige Monika, der mest huskes for de mange tårer, hun udgød for sin vildfarne søn. Det er dog ikke det samme som, at de var uden betydning, eller at de skrivende mænd ikke vidste, hvad de skyldte dem - også åndeligt og intellektuelt. Et eksempel på en af disse betydningsfulde kvinder er den hellige Makrina (329-380, festdag den 19. juli), der for os at se havde det held at have en bror, der ikke alene satte hende højt, men også skrev om det. Denne brors navn er Gregor af Nyssa (ca. 330 - ca. 395), en af de store græske kirkefædre. En anden bror var Basilius den Store (ca. 329-379), der ligeledes regnes til de betydningsfulde østlige kirkefædre. Familien havde været kristen i flere generationer og kunne fortælle om bedsteforældrenes lidelser under kristenforfølgelserne. Det var også en meget rig og fornem familie med jordejendom spredt i tre romerske provinser. Makrina var kort sagt ikke hvem som helst alene i kraft af sin slægt og sine brødre, men hun var så sandelig også noget i kraft af sig selv, i hvert fald hvis vi tør stole på Gregor af Nyssa. Han var med ved hendes dødsleje og skrev et længere brev om hendes liv. Senere skrev han også en dialog om sjælen og opstandelsen, som han lagde i munden på Makrina og sig selv med hende som mesteren og ham som disciplen.

Gregor af Nyssas skildring af Makrinas liv er ret kort, og der er meget, man gerne ville vide mere om, men én ting er man efter endt læsning ikke i tvivl om: Makrina var en umådelig stærk personlighed. Makrina var den førstefødte blandt ti søskende, og hun ser ud til at have været sin moders øjesten. Hun fik en omhyggelig opdragelse og uddannelse, men ikke lige den sædvanlige for den overklasse, hun var født ind i. I stedet for at læse ved hjælp af antikkens litteratur, blev hun flasket op med udvalgte dele af Bibelen, særlig Visdommens Bog og Salmerne. Moderen fandt, at digterne var fulde af ”upassende lidenskab og usømmelighed”, og hun kunne ikke se det opbyggelige i at læse om Trojas fald. Udtrykt på moderne dansk var der for meget sex og vold i det. Resultatet var, at når Makrina rejste sig fra sin seng, når hun tog fat på sit arbejde, og når hun holdt op med det, når hun skulle spise, og når hun forlod bordet, når hun gik i seng, og når hun stod op for at bede, havde hun altid salmesangen med sig som en god ledsager, der ikke svigtede hende på noget tidspunkt”.

Som det hør og bør sig for en antik helgenskikkelse, er hun ikke indstillet på ægteskab. Da hendes forlovede meget belejligt døde, før ægteskabet var fuldbyrdet, fik hun gennemtrumfet, at eftersom hun troede på opstandelsen, så var det kun rimeligt, at hun fortsat bevarede sin trofasthed over ham, der jo var levende for Gud. Dette blev ikke sidste gang, hun fik sin familie til at følge hendes kristne livsstil i stedet for det traditionelle overklasseliv.

I de følgende år forblev hun hjemme som en støtte for sin mor, der havde god brug for sjælelig, legemlig og administrativ assistance, eftersom faderen var død, og der var ni søskende at få i vej. Allerede i denne periode brød hun med den nedarvede livsstil og arbejdede også med sine hænder i husholdningen. Gradvist åbnede hun moderens øjne for den kristne værdi i et ”enklere liv uden interesse for det materielle”, og efterhånden omdannedes husholdningen til et klosterfællesskab, hvor der ikke længere var forskel på frue og tjenepiger, men hvor alle tog del i det praktiske arbejde og helligede sig bøn og betragtning. Vi har på godt 1600 års afstand nok svært ved at forstå, hvor grænseoverskridende det har været, at denne gruppe af kvinder, sammensat af aristokrater og slavinder ”delte det samme bord, den samme seng og alt det, der hører det daglige liv til, og enhver forskel i stand blev afskaffet i deres levevis”.

Ifølge Gregor påvirkede Makrina også flere af sine brødre til at afbryde en verdslig løbebane og hellige sig et liv i bøn og tjeneste for Gud og næsten. Det må vi tage hans ord for, selv om Basilius f.eks. ikke selv nævner det.

Om livet i klosteret skriver Gregor: ”Deres glæde var afholdenhed, deres berømmelse ikke at være kendt, deres rigdom ikke at eje noget, at have rystet al verdslig ejendom af sig som støv af deres legemer. Deres arbejde var ikke noget af det, man beskæftiger sig med i dette liv; det var kun en biting, men bestod udelukkende i at tænke over det guddommelige, bøn uden ophør, uafbrudt sang af hymner i samme omfang og hele tiden om natten og dagen, så at det for dem både var arbejde og hvile efter arbejdet”. Det lyder umådeligt indadvendt og kontemplativt, og det var ganske givet også det ideal, Gregor ønskede at fremstille. Heldigvis kommer han i sin iver efter at berømme sin søster alligevel til at røbe noget andet og mere.

Selvfølgelig var der kontakt til omverdenen, for Makrinas kloster har ligesom andre levende trosfællesskaber til alle tider haft en udstrålingskraft. Det fremgår af en beretning skrevet af en af Gregors bekendte, en officer, der sammen med sin hustru og deres lille datter besøgte klosteret. Historien danner afslutningen på Gregors levnedsbrev, og pointen i historien er, at Makrina helbredte datteren for en alvorlig øjensygdom, der er ved at gøre hende blind. Undervejs i den lille fortælling får man et klart billede af et klosterfællesskab med en mands- og en kvindeafdeling og med faste rutiner for gæstfrihed og samtaler. Officeren besøger selvfølgelig kun mændene, mens hustruen får lejlighed til at tale med den store Makrina, der tager barnet på skødet, de deltager i en stor gudstjeneste etc.

Det er også samtalen, der står i centrum for levnedsskildringens kernestykke, som består af beretningen om Makrinas dødsleje. Gregor har ikke set sin søster i flere år, da han har været travlt optaget af kirkepolitiske forviklinger. Endelig får han tid til at besøge hende og møder hende legemligt helt nedbrudt - hun kan knapt rejse sig halvt op fra lejet - men åndelig frisk, fuld af opmuntrende belæring og knivskarp som altid. Meget naturligt drejer deres samtale sig om døden og opstandelsen. Denne samtale gengav Gregor senere i et selvstændigt værk, og hvis man er til kristendom i nyplatonisk indpakning, så er den lige sagen. Om den har ret meget med Makrina at gøre - ud over at vidne om broderens store kærlighed til den afdøde søster - er nok tvivlsomt. Så er der straks større muligheder for at møde den ægte Makrina i hendes bøn på dødslejet, som levnedsskildringen har fastholdt. Den er ikke et nyplatonisk skoleridt, men gennemført liturgisk-bibelsk i sit sprog. Den var det sidste, Makrina sagde, og den skal også danne afslutningen på denne lille skitse:

 

Du, Herre har befriet os for frygten for døden.

Du har for os gjort afslutningen på livet her til begyndelsen på det sande liv.

Du lader for en tid vore legemer hvile i søvn og vækker dem igen ved lyden af den sidste basun.

Du betror vor jord, som du har formet med dine hænder, til jorden og giver liv igen til det, du har givet den, efter at du med udødelighed og skønhed har formet det i os, som er dødeligt og uformeligt.

Du rev os ud af forbandelsen og synden, da du for vor skyld blev forbandelse og synd.

Du knuste hovedet på slangen, der havde grebet mennesket med sit gab og trukket det gennem ulydighedens afgrund.

Du åbnede vejen til opstandelsen for os ved at knuse dødsrigets porte og gøre dødens herre magtesløs.

Du gav et tegn til dem, som frygter dig, det hellige korsets tegn, for at det skulle tilintetgøre fjenden og give tryghed til vort liv.

Evige Gud, mod dig har jeg sat min kurs lige fra min moders liv.

Dig elskede min sjæl af al sin styrke, til dig har jeg viet mit legeme og min sjæl fra ungdommen af til nu.

Stil ved min side en lysets engel, som ved hånden skal lede til vederkvægelsens sted, hvor det stille vand er ved hellige fædres skød.

Du har brudt flammesværdets lue, og til Paradiset har du givet det menneske tilbage, som var korsfæstet med dig og har betroet sig til din barmhjertighed.

Husk også mig i dit rige, for også jeg er korsfæstet sammen med dig, og jeg har naglet mit kød af frygt for dig og frygtet for dine domme.

Måtte den frygtelige kløft ikke skille mig fra dine udvalgte,

måtte den misundelige ikke hindre mig på min vej,

måtte min synd ikke blive opdaget af dit blik, hvis jeg har fejlet på grund af vor naturs svaghed, og har syndet i ord, gerning eller tanke.

Du som på jorden har magten til at tilgive synder, vend dit blik fra mig, så jeg bliver glad igen og bliver fundet af dig, når jeg er afklædt mit legeme, uden mindste plet eller rynke i min sjæls skikkelse. Måtte i stedet min sjæl blive modtaget af dine hænder uden lyde og uplettet som et røgelsesoffer hos dig.

 

Litteratur

Jørgen Ledet Christiansen: Gregor af Nyssa, Forlaget Anis 2007.

(Denne bog indeholder Gregor af Nyssas levnedsskildring af Makrina og den omtalte dialog om sjælen og opstandelsen samt den såkaldte kateketiske tale).

 

Sebastian Olden-Jørgensen er lektor i historie ved Københavns Universitet og med i Levende Vand,s referencegruppe.

 

  

(Levende Vand nr. 4 2009)

 

 

Døden og det evige liv 

 

 

Gennem troen overskrides tid og rum

Af Peter Halldorf

 
"Kun for deres skyld, som er uden håb, er håbet givet os"

Af Jan Ulrik Dyrkjøb

 

Kunsten at dø

Af Wilfrid Stinissen ocd

   

Alderdom

Af Enzo Bianchi

 

Død og tro

Af Enzo Binachi

     

En lykkelig død

Af Christoffer Jamisson

 

Vidner

Makrina - en stærk kvinde og indirekte kirkemoder

Af Sebastian Olden-Jørgensen 

 

Det liv, som døden ikke standser

Af Johannes Værge

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk