Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Sr.Emma Martensen

Det Kærlige Tilbageblik

 

Enhver kender længslen efter at blive forstået, anerkendt, elsket.

Blive set, sådan som vi er, uden at blive dømt.

Ønsket om at den anden virkeligt forstår, hvad det er, vi vil. Forstår, hvad vi mener og ønsker.

Men forstår vi os selv? Er der ikke så meget modstridende i det, vi tænker og ønsker og gør.

Er vi ikke tit misfornøjede med os selv?

Pines vi ikke tit af skam over vore handlemåder?

 

***

Hvor er Gud i disse tanker? Eller vil vi slet ikke tænke på Gud, i sådanne øjeblikke?

Han kunne jo være misfornøjet med os.

Tror vi på, at Gud, som har skabt os, ja meget mere, som uophørligt skaber os, elsker os og vil os det godt også nu.. Eller er der en lille tvivl, der nager os? Husker vi, at Jesus sammenligner Gud med en god hyrde? Med en barmhjertig far, der med længsel venter på, at vi skal komme til ham. Ja, som går os i møde.

”Ja, de svage og små”, er der måske nogen, der tænker. Men faktisk er jeg ret stærk, har en del indflydelse, klarer mig godt såvel på arbejde som i min familie.

Hvad skal jeg tænke? Jeg er vel ikke nødvendigvis en farisæer. Vil Gud støde mig fra sig?

Se nu en gang på Gudsbilledet i profeten Ezekiels bog kapitel 34,11-16.:

For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holder øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag ……

På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge, skal de finde deres græsgange ...

Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på.

Jeg vil vogte dem på rette måde”

Der er ingen, der er udelukkede heller ikke de stærke!

 

***

Olivier Clément skriver i sin bog ”Kilder”:

”Jesu offer virkeliggør Guds evige plan; at forene det menneskelige og det guddommelige, levendegøre, guddommeliggøre menneskenes, universets og eksistensens dybder. På den måde at vi aldrig mere skal være alene, aldrig mere skal være udelukkede eller gå fortabte. Gennem skammen eller fortvivlelsen, som umiddelbart virker håbløs, venter Kristus på os i sin kærligheds stilhed. Og han giver os lov til at sige: Abba, Fader, et ord med en barnlig ømhed”.

Og pave Benedikt XVI skriver i sin rundskrivelse ”Spe Salvi” om håbet:

Bønnen er det første væsentlige sted, hvor man lærer at håbe. Når ingen mere lytter til mig, lytter Gud stadigvæk. Når jeg ikke længere kan tale med nogen, ikke længere påkalde nogen – kan jeg altid tale til Gud. Hvis ingen længere kan hjælpe mig – hvor det drejer sig om et behov eller en forventning, der rækker ud over, hvad et menneske kan håbe-: Han kan hjælpe mig. Hvis jeg er udstødt i en ekstrem ensomhed: Den bedende er aldrig helt alene.

 

***

Den hellige Ignatius af Loyola, Jesuitterordenens grundlægger, var overbevist om, at Gud ønsker at stå i nær kontakt med ethvert menneske.

Intet, absolut intet, kan skille os fra Guds kærlighed Derfor er det meningsfuldt at søge Gud, for han ønsker at lade sig finde. Vi kan møde ham i vore medmennesker, i naturen, i vore daglige erfaringer, i vore længsler, i alt.

Men vi må øve os i at se! ”Det kærlige Tilbageblik” er en sådan øvelse.

Den hjælper os til at se Gud, den gode hyrde, i vort liv, og den opøver os i at kende os selv mere nuanceret.

Øvelsen består i, at vi i løbet af dagen evt. om aftenen bruger omkring 10 minutter, til at falde til ro, gøre os stille, idet vi står foran Gud, den tilgivende Gud og sammen med ham ser tilbage på dagen.

Måske har vi lettest ved at se vore fejl, og det, der er mislykket.

Men husk, det drejer sig om et kærligt tilbageblik.

Spørg først dig selv: Hvad har været godt i dag, hvad har været livgivende?

Prøv at se det for dig. Husk nogle detaljer. Atmosfæren i situationen, de følelser du havde i det øjeblik og bagefter.

Glæd dig over det.

Hvor var Gud? Har du lyst til at sige ham tak?

Derefter spørger du dig selv:

Hvad var mindre godt, hvad har jeg været ked af eller ærgerlig over? Hvad har drænet mig for energi?

Prøv igen at genkalde dig situationen, atmosfæren, dine følelser.

Gør det uden straks at dømme, uden at bebrejde dig selv eller kalde det synd, men i stedet erkende: Ja, det der hindrede mig i at se Gud og måske i at forstå den, jeg var sammen med. Og det andet der, hjalp mig til at komme nærmere Gud..

 

***

Hvordan ser Gud mig? Hans Anker Jørgensen siger i en af sine salmer (Når jeg er træt og trist, 2. vers):

 

Jeg ved, du ser på mig med milde øjne,

Du ser mit sande jeg og mine løgne,

Du tyder mine drømme, når jeg sover

Du lærer mig at se,

Mit liv er til at le

Og græde over.

 

Gud ser på mig med milde øjne! Han kender mine inderste ønsker, han kender min styrke og min svaghed.

Han ser mit sande jeg, det, som han skaber i mig, elsker frem i mig, og han ser mine illusioner.

Jeg kan trygt lægge det hele over i Guds hænder.

Give dagen tilbage til Gud!

 

***

Hovedformålet med denne øvelse er at genkende Guds nærvær i mit liv. Møde ham gennem alt, hvad der sker mig.

Et andet mål er at erkende mine gaver såvel som mine blokeringer. Lægge mærke til min måde at reagere på og se mine vaner og uvaner.

Blive bevidst om mig selv både det positive og det negative og lægge det frem for Gud.

Bede om mod og kraft til at komme videre hen imod Gud og med Gud.

Hvad ønsker han af mig i dette øjeblik?

Prøve at se sandheden om mig selv. Åbne mig for Helligånden, vove at se mig selv i Guds spejl.

 

***

Selvfølgelig kan der være dage, hvor jeg føler mig betynget af mine reaktioner, og af min egoistiske måde at være på. Dage, hvor jeg er ved at miste modet, og hvor jeg bebrejder mig selv og de andre.

Sådanne dage er det vigtigt at huske, at vi har en nådig og barmhjertig Gud.

Johannes skriver (Joh 3,16-17):

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden, for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”.

Kommentar til en prædiken af Kirkefaderen Hippolyt af Olivier Clément, i ”Kilder”:

”I den korsfæstede gives tilgivelsen og livet. For mennesket gælder det ikke længere om at frygte dommen og fortjene frelsen, men om at modtage kærligheden i tillid og ydmyghed”.

Hvordan ser Gud mig. I dette nu? Se sammen med den tilgivende Gud. Kan du forsone dig med det, du ser. Kan du overgive det til Gud? Overgive dig selv til Gud?

Når jeg har svært ved at tilgive mig selv, er det måske på grund af såret stolthed.

Bed om hjælp til at lægge den væk.

 

***

Lad os vende tilbage til selve øvelsen i al dens enkelthed. Den kan være en god måde at afslutte dagen på.

Og den er så enkelt, at jeg kan lægge den ind i løbet af dagen, f. eks. når jeg står og venter på toget eller står i en kø af en eller anden grund. Måske bare som en lille taksigelse.

Denne øvelse kan udvides til at omfatte to eller flere personer.

Den kan således med fordel benyttes af familien. Eventuelt som en særlig ”aftenbøn”.

Tænd, inden I går til ro, et stearinlys – det hjælper med at samle opmærksomheden, sid nogle minutter i stilhed, hvor hver især tænker på det, der har været godt i dag, det der har gjort mig glad, og som jeg er taknemmelig for. Tænk derefter over, om der har været noget jeg synes var mindre godt, noget, der har gjort mig ked af det eller vred over det.

Tag derefter en runde, hvor hver enkelt deler sine tanker med de andre.

Alle lytter og husker, det drejer sig om et kærligt tilbageblik. Ikke dømmende. Vi er samlet om en tilgivende Gud, der i alt ønsker at lade os forstå, at han er med os, og holder af os som vi er.

Vi kan bruge denne øvelse hver dag eller måske én gang om ugen eller om måneden, hvad der passer os bedst. Selve tilbageblikket behøver ikke tage mere end et kvarters tid.

På denne måde kommer vi til at kende og forstå hinanden på et dybere plan, og ofte vil vi gå glade og lettede til ro.

 Vi har mødt hinanden, og sammen har vi mødt Gud.

Vor længsel efter at blive forstået, anerkendt og elsket, ja, ønsket om at blive set, sådan som vi er, bliver imødekommet, samtidigt med, at jeg selv ser den anden, som han eller hun er. Og Gud er med i hele processen.

Sr. Emma Martensen er Sankt Joseph søster og bor i Kokkedal. 

 

 

(levende Vand 1 2009)

 

 

Åndelig praksis

 

 

Det Kærlige Tilbageblik

Af Sr. Emma Martensen

 

Lad vandet stilne

– når eukaristien skaber et liturgisk liv

Af Simon Fuhrman

 

Kristuskransen, mit svømmebælte

Af Morten Miland Samuelsen

 

Hvad man end løfter, finder man Gud

Af Tomas Sjödin

 

Som en seglring ved dit hjerte

Af Marianne Bønløkke

 

Åndelig læsning

Af Liselotte Bjørsted Lapiki

 

En meditation af Frans af Sales

Af Sebastian Olden-Jørgensen

 

Dagligdagens ti bud

ifølge pave Johannes XXIII

 

Vidner

Isak af Syrien

Af Samuel Rubenson

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk