Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Kirsten Krog

Rosenkransen

At bede med Jomfru Maria ved Hånden

 

Rosenkransen anses af mange for at være katolikkernes bøn, og med Jomfru Marias centrale placering i denne bønsform, er rosenkransen ikke umiddelbar let tilgængelig for de fleste protestanter. Alligevel har man i de sidste år kunnet se en større og større interesse for rosenkransen hos mange protestantiske kristne. Går man mere i dybden med rosenkransen, vil man da også hurtigt opdage, at denne er langt mere end bare en bøn til Jomfru Maria. Den kan således ses som Jomfru Marias udstrakte hånd, hvorigennem hun vil lede os tættere til sin søn, Jesus. Man kan sige, at rosenkransen har tre lag: De bønner, man rent konkret beder; de mysterier, man mediterer over, og den eller de intentioner i hvilken man beder rosenkransen:

Hele rosenkransen indledes med Den apostoliske Trosbekendelse, Fader vor, tre gange Hil dig Maria, som lyder: ”Hil dig Maria, fuld af nåde! Herren er med dig! Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livsfrugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder! Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen” og bønnen ”Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen”. Derefter begynder man på selve kransen, som består af fem store og halvtreds små perler fordelt med ti små perler mellem hver stor perle. På de store perler beder man Fader vor, og på de små Hil dig Maria. Hvert led efterfølges af bønnen Ære være Faderen.

Mens man beder disse bønner meditere man over forskellige episoder fra Jesu liv. For hvert led mediteres der over ét mysterium, og da en hel rosenkrans har fem led, kommer man igennem fem mysterier på en rosenkrans. Der findes mysterier til i alt fire rosenkranse. De tre stammer helt tilbage fra 1569 og kaldes glædens, smertens og herlighedens mysterier eller rosenkranse. Glædens rosenkrans har følgende mysterier: Bebudelsen, Marias besøg hos Elisabeth, Jesu fødsel, fremstillingen i templet og genfindelsen af den tolvårige Jesus i templet. Smertens mysterier består af: Jesu dødsangst, piskningen, tornekroningen, Jesu korsvej og korsfæstelsen. Herlighedens mysterier er: Opstandelsen, Jesu himmelfart,

Helligåndens udgydelse, Marias optagelse i Himlen og Marias himmelkroning. Den 16. oktober 2002 introducerede pave Johannes Paul II endnu et sæt mysterier i sin rundskrivelse ”Rosarium Virginis Mariae”, de såkaldte lysets mysterier, som består af: Jesu dåb, brylluppet i Kana, forkyndelsen af Guds rige, forklarelsen på bjerget og nadverens indstiftelse. At bede rosenkrans er altså en anden måde at komme gennem evangelierne på.

Det er ikke unormalt at høre en katolik sige: ”Jeg vil bede en rosenkrans for dig”, hvilket måske kan virke fremmedartet for nogle protestanter. Men det betyder bare, at man vælger at bede en rosenkrans i en bestemt intension og med et bestemt bedeemne i tankerne. I stedet for at sætte sig ned og formulere en bøn, hvor man konkret sætter ord f.eks. på de behov den person, man beder for, har, lægger man den pågældende person over til Gud gennem rosenkransens mere objektive ord. Dermed bliver rosenkransen en hvile, når vi dybest set ikke ved, hvordan vi skal bede for hinanden, og det ved vi jo, når det kommer til stykket aldrig helt.

Rosenkransen stammer tilbage fra det 13. århundredes paternostersnore. Det er især dominikanerne, som har stået for udbredelsen af rosenkransen, men også karteuserne har spillet en vigtig rolle i organiseringen af rosenkransen, som vi kender den i dag. Traditionen med at bruge en bedekrans er ikke original kristen, også vise muslimske, hinduistisk og buddhistiske grupper kender til at bede ved hjælp af en krans med perler. I kristen sammenhæng kender vi foruden rosenkransen, østkirkens bedesnor til Jesusbønnen, og sidste skud på stammen er Kristuskransen, som har luthersk oprindelse. Endelig har rosenkransen med den helgenkårede polske nonne Faustinas (1905-1938) såkaldte barmhjertighedsrosenkrans fået endnu en anvendelsesmulighed.

En protestant opdager rosenkransen

Ester Mikkelsen fra Aars i Jylland tilhører Folkekirken og er én af dem, der for alvor har taget den gamle ”katolske” rosenkrans til hjerte. Jeg har spurgt hende, hvordan denne bedekrans er kommet til at betyde så meget for hende:

Hvordan fik du kendskab til og begyndte at bede rosenkransen?

Siden jeg fik et synstab i 1999 har jeg været mere bevidst om min kristne tro. I marts 2000 var jeg så på et seminar om Hildegard af Bingen på det økumeniske refugium ”Mikkelsbakke” på Mors. Under et oplæg en formiddag spurgte en af deltagerne lederen af seminaret, Kirsten Kjærulff, om, hvilket forhold Hildegard af Bingen havde til Jomfru Maria. Kirstens svar var: ”Jamen, hun elskede da Jomfru Maria”. Herefter var det som om resten af programmet for retræten kom til at handle om Jomfru Maria; sådan oplevede jeg det i hvert fald. Kirsten Kjærulff fortalte meget om Jomfru Maria, som jeg aldrig havde hørt om eller tænkt på før. F.eks. dette: ”fuld af nåde”, og hvad det betød. Hun spurgte os også, om vi ville høre om rosenkransen og måske prøve at bede den. Vi fik alle udleveret en lille hvid plastik rosenkrans og et stykke papir med en slags opskrift eller vejledning. Det var første gang, jeg holdt en rosenkrans i mine hænder. Selve ordet ”rosenkrans” kendte jeg kun fra Grundtvigs salme ”Hil dig frelser og forsoner”, hvor man bl.a. synger: ”du det ser, jeg har i sinde, rosenkrans om kors at vinde”. Men nu skulle vi lære at bede rosenkransen, og det blev en dejlig oplevelse. Da jeg pga mit synshandicap ikke kunne læse det ark, vi havde fået udleveret, lukkede jeg blot øjnene og lyttede. De mange gentagelser kunne jeg hurtig lære og ordene var meget smukke: ”Hil dig Maria, fuld af nåde”. Kirsten Kjærulff læste bibelteksterne og deltagerne fulgte med på papiret. Jeg husker kun, at vi bad ét led af den smertefulde rosenkrans, og jeg glædede mig allerede til, at vi igen næste dag skulle bede denne smukke og meditative bøn. Ikke alle deltagere var dog lige begejstrede; en enkelt sagde lige ud, at hun i hvert fald ikke ville bede til Jomfru Maria. Alle deltagerne var så vidt jeg ved protestanter.

Efter at jeg var kommet hjem fra retræten, fik jeg læst bibelteksterne til rosenkransens daværende tre rækker mysterier ind på kassettebånd. Én af deltagerne sendte mig endvidere et bånd, hvorpå hun havde indtalt rosenkransen, så vi på den måde kunne bede den sammen. Jeg følte mig stadig meget usikker på, om jeg bad den rigtig, men følte en stor glæde ved at holde rosenkransen i hænderne. Jeg var også lidt bange for, om det var forkert af mig at være så glad for bønnen ”Hil dig Maria”, det var jo katolikkernes bøn, og jeg var ikke katolik. Men Jomfru Maria overbeviste mig om, at hun også er min himmelske mor.

Mange protestanter har problemer med rosenkransen, netop pga Jomfru Marias centrale placering i den, men det har altså ikke været et problem for dig?

Nej, tværtimod! Ved at få lov til at hylde og ære Jomfru Maria har jeg fået en fornemmelse af, hvorfor jeg altid har været så glad for julen og alt, hvad der har med den hellige familie at gøre. Jeg har også undret mig over, at Jomfru Maria ikke har haft en større plads i Folkekirken. Jomfru Maria er dog en af hovedpersonerne i den største begivenhed i universets historie, at Gud blev menneske og kom ind i denne verdens fysiske virkelighed. Man kan da ikke andet end elske og ære Jomfru Maria for hendes ubetingede og ydmyge ”Ja” til at blive Guds moder. Og hun blev alles mor, og som sådan bærer hun i forbøn alle sine børn til sin søn, Jesus Kristus. Jomfru Maria zoomer i rosenkransen ind på Jesus gennem mysterierne. Det er som om hun selv bliver mere og mere gennemsigtig, så man tydeligt ser Jesus selv.

Du går dine egne personlige pilgrimsvandringer. Kan du fortælle lidt om dem? Hvordan fik du ideen, og hvad er dine tanker om og dit motiv for dem?

Egentlig begyndte det for længe siden. Det hedder jo at ”gå til kirke”. I mange år gik jeg et par kilometer til kirken om søndagen og nød at høre kirkeklokkerne og i tankerne forberede mig til gudstjenesten. Efter mit synstab i 1999 begyndte jeg for alvor at gå lange ture, og så kunne jeg passende besøge kirkerne i Himmerland. De ligger relativt tæt og er små fine middelalderkirker, som ligger smukt placeret i landskabet, og de er næsten altid åbne i dagtimerne. I disse kirker kan jeg være i stilhed og tænde et lys, hvis der er en lysglobe. Det er helt oplagt at bede rosenkransen på mine ture, men jeg har ikke altid været bevidst om, at det er en form for pilgrimsvandringer. Det er bare skønt at gå i naturen, fra det ene hellige sted til det andet og med alle sanser nyde Guds skaberværk. Jeg nyder at gå alene, så jeg ikke behøver at gå og snakke. Jeg kan stoppe op ved et vandløb, en smuk sten eller, hvad der kommer, og så har jeg en mobiltelefon og en ægtemand, der gerne kommer med kaffekurven, hvis jeg ellers kan fortælle, hvor i landskabet, jeg befinder mig.

Kan du til sidst fortælle noget om, hvad der særligt betyder noget for dig ved rosenkransen, og hvordan du erfarer det at bede den?

Jeg erfarer, at Jomfru Maria, min himmelske mor, altid er hos mig. Det er ikke altid jeg beder en hel rosenkrans. Sommetider beder jeg kun et enkelt led, som jeg mediterer længe over, og ofte kommer der særlige tanker til mig under bønnen eller i stilheden omkring mig. Om dagen, når jeg går en tur, beder jeg ofte et ”Hil dig Maria”. Er der et problem eller et spørgsmål, har jeg erfaret utallige gange, at Jomfru Maria hjælper mig, og altid overraskende og uforudsigeligt. Jeg går altid med en rosenkrans i lommen, og når jeg stikker hånden i lommen og mærker den, husker jeg på, at jeg ikke er alene.

Rosenkransen er også god til forbøn. Jeg bliver glad, når nogen ringer og spørger mig, om jeg vil bede en rosenkrans for dem. Et af mine børnebørn sagde til mig, at det føles godt at vide, at jeg beder for hende. Jeg er ikke god til selv at formulere bønner; derfor er det så godt med de mange gentagelser i rosenkransen, og jeg ved jo, at Gud kender mine tanker.

En rosenkrans er god at holde i hænderne, og den kan bedes hvor som helst: på en lang rejse i bus eller tog, i en kø i supermarkedet osv. For blinde og svagtseende er rosenkransen ideel, ligesom ved ældres sygeleje eller ved børns sengetid. Rosenkransen er også en form for ”Jesuskrans”, for når man beder alle fire mysterier, kommer man igennem hele Jesu og Jomfru Marias liv. Gennem rosenkransen kommer jeg tættere på Jesus. Jomfru Maria omslutter os med moderlig kærlighed og bærer os i forbøn til sin søn, den opstandne frelser, Jesus Kristus.

Tidligere bragt i en anden form i Katolsk Orientering (5. november 2008).

Kirsten Krog er mag.art. i nordisk

 

(levende Vand 2 2009)

 

 

Maria

    

Hvilken slags sjælesorg

behøver protestanter

 for at få hjælp med Maria?

En samtale om Maria

 

 

Rosenkransens Maria

Af Pil Dahlerup

 

 

Rosenkransen

Af Kirsten Krog

 

 

Ave Maria - Fuld af nåde

Af Jesuitpater Heinrich Ross

 

 

Mirjam, Israels datter

Af Sr. Sophie OP.

 

 

Bøn før pinsen

Af Simeon den Nye Teolog

(942-1922)

 

 

Om Maria

Af Pave Benedikt XVI

 

 

Vidner

Efraim Syreren

– en semitisk kirkefader

Af Sebastian Olden-Jørgensen

 

 

 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk