Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Enzo Bianchi

Faste     

 

I vore dage kan vi se hvordan vi i vesten mere og mere marginaliserer fasten i det kirkelige liv. På den måde forsvinder en praksis der har eksisteret siden Israels tid, som blev genoptaget af Kristus og modtaget i den kirkelige tradition. Faste praktiseres og efterspørges i stadig mindre grad. Men for at finde sandheden om os selv - sandheden om vor menneskelighed der med Guds nåde er blevet den kristne sandhed - er vi nødt til at tænke, bede og dele det gode med hinanden, og erkende det onde der er i os selv, men vi må også praktisere en form for selvbeherskelse, og dette kan forstås som en disciplinering af munden. At spise hører hjemme i kategorien ønskværdige ting, eftersom dets betydning rækker længere end bare det enkle at tage næring til sig; det rummer mange relevante følelsesmæssige og symbolske nuancer. Vi mennesker får ikke kun næring fra maden, men også af ord og gestus der udveksles, af relationer og af kærlighed - med andre ord alt det der giver livet mening, føder og næres af maden. Vi spiser jo også sammen i en atmosfære af samtale og indlevelse. At spise, at tale og at kysse er alle forskellige former for ”mundtlig aktivitet.” De har en rent biologisk karakter og en kommunikativ, følelsesladet dimension i vort liv, de berører hele vor personlighed og giver os liv.

Fasten udvikler altså vor grundlæggende evne til at erkende hvad det er vi virkelig hungrer efter, hvad vi virkelig lever af og hvad der giver os næring; fasten lærer os at tilrettelægge vor tilværelse efter det der virkelig er tungtvejende og betyder noget. Det er totalt forkert at forestille sig at fasten - i alle de forskellige former der har udviklet sig i den kristne tradition: total faste, at afstå fra kød, vegetarisk kost eller kun vand og brød - skulle kunne udskiftes med nogen anden form for asketiske øvelser. Det at spise har en særlig betydning eftersom det er den første relation vi som børn har med vor omverden. Barnet, der i starten ikke kan skelne mellem mor og mad, ”spiser” eller indtager stemmer, lugte, former og ansigter og sådan bygges med tiden barnets relationer og emotionelle personlighed op. Dette medfører at den symbolske betydning af fasten hænger sammen med alle de ydre faktorer der former vor identitet. Andre former for askese kan ikke ligestilles med den kristne faste, for de associerer med helt andre symbolske værdier og kan derfor ikke udøves på samme unikke måde som fasten. Forskellige asketiske former er ikke udskiftelige!

Takket være fasten kan vi lære vore begær at kende og lære at lægge bånd på dem ved at styre den grundlæggende ”appetitvækker” - sulten. Vi lærer også at disciplinere vore relationer til andre mennesker, til den ydre virkelighed og til Gud. Relationer der altid er i fare for at blive bundløse og umættelige. At faste er en måde at disciplinere vore behov og fremme vore ønskede mål. Kun en intetsigende og uintelligent variant af kristendommen der mere og mere forstår sig selv som en social og moralsk instans, kan affærdige fasten og stemple den som irrelevant og mene at enhver forsagelse af ydre ting (med andre ord ikke noget så grundlæggende som at spise) kan erstatte den egentlige faste. Dette er en rent menneskelig idé, der glemmer både kroppens egen værdi såvel som det faktum at den er Helligåndens tempel. Ved at faste bekender den troende sin tro på Herren med hele sit legeme. Det er også en modgift mod den intellektuelle reduktion af det åndelige liv og mod at blande det alt for meget sammen med det psykologiske. Naturligvis er der altid en risiko for at vi gør fasten til en slags asketisk opvisning, noget vi gerne vil belønnes for. Derfor minder den kristne tradition os om at vi bør udføre vore asketiske handlinger i det skjulte, i ydmyghed og med et bestemt formål. Det kan være retfærdighed, at vi deler det vi har, kærlighed til Gud og til næsten (Es 58,4-7; Matt 6,1-18). Det er af den grund kristendommen er meget velafbalanceret og klog hvad angår dette tema: ”Fasten er unødvendig og måske endda skadelig for den der ikke kender dens karakter og forudsætninger” (Johannes Krysostomos). ”Det er bedre at spise kød og drikke vin end at fortæres af sine brødres ros” (Abba Hyperchius). ”Hvis I faster regelmæssigt, skal I ikke blive hovmodige af det. Hvis I er stolte af det, så spis i det mindste kød, for det er bedre at spise kød end at overdrive og prale af sig selv” (Isidor Presbyteren).

Vi er det vi spiser, og den troende lever ikke af brød alene, men fremfor alt af Guds ord, det eukaristiske brød og det guddommelige liv. En personlig og kirkelig fastepraksis er en del af det at følge Kristus der selv fastede (Matt 4,2). Det er at adlyde Herren der bad sine disciple om at bede og faste (Matt 6,16-18; 9,15; Mark 9,29; jf. ApG 13,2-3; 14,23). Det er en trosbekendelse med hele kroppen og en pædagogik der får hele vor personlighed til at tilbede Gud. I en tid hvor forbrugsmentaliteten forringer vor evne til at skelne mellem virkelige og indbildte behov, risikerer fasten også at blive en slags butik, hvor den let sammenblandes med teknikker fra østerlandske fastetraditioner og snart betragtes som ensbetydende med den muslimske ramadan. Vi må huske på såvel den antropologiske grund til at faste som det specifikke for den kristne faste, nemlig det spørgsmål der er grunden til at vi faster: ”Hvad lever du for, du kristne?”

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen

 

Fra Ord av spiritualitet, Artos 2007

 

 

(levende Vand 1 2008)

 

Askesens mystik

 

 

Tro eller spiritualitet

Peter Halldorf

 

 

Mystik og askese i et grænseland

Jan Ulrik Dyrkjøb

 

 

Den indre kamp

Uddrag fra Olivier Clément: Kilder

 

 

Hvordan kan klosterlivet inspirere bønsgrupper?

Ylva-Kristina Sjöblom

 

 

En kærlighedens askese

Grethe Livbjerg

 

 

Faste

Enzo Bianchi

 

 

Askese

Enzo Bianchi

 

 

En lille bønsskole

Guds Fravær

Anthony Bloom

 

 

Vidne

Olivier Clément

Grethe Livbjerg

 

 

Middagsdæmonen

Samuel Rubenson

 

 

Ord fra den udelte kirke

Johannes Klimakus (575-649)

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk