Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Kristus kysser sjælen      

Kirkefaderen Origenes’ kommentar til Højsangen hører til perlerne i litteraturen om denne højt besungne bog i Bibelen. Her bringer vi et uddrag af Origenes’ udlægning af Højsangen

 

Af 1. bog

Ville han blot give mig kys af sin mund! Det er vigtigt at huske at denne lille bog er en bryllupssang skrevet som et drama. Med drama mener jeg at for­skellige personer optræder og taler og efterfølges af andre, medens endnu an­dre kommer og går, så at alt udgøres af en vekslen mellem forskellige roller.

Denne form vil vise sig at præge hele bogen, og den historiske udlægning vil jeg tilpasse dertil, så langt jeg for­mår. Men den åndelige læsning rettes mod Kirken og Kristus som brud og brudgom eller mod sjælens forening med Guds Ord.

Den historiske form viser os en brud som ved trolovelsen har taget imod meget værdifulde gaver fra en ædel brudgom. Men brudgommen lader vente på sig og plaget af kærligheds­længsel og vansmægtende i sit hjem gør hun alt hvad hun kan for at få lov til at se sin brudgom og smage hans kys. Da hun indser at hun hverken kan undertrykke sin kærlighed til ham el­ler opnå hvad hun længes efter, hengi­ver hun sig til bøn og beder til Gud som hun ved er brudgommens far.

Lad os forestille os hende sådan: Med rene, løftede hænder uden vrede og uden forbehold i enkle klæder med anstændighed og ærbarhed (jf. 1 Tim 2,8), smykket med de dyrebareste smykker man kan tænke sig hos en ædel brud. Brændende af kærlighed til sin brudgom, gennemboret i sit indre af kærlighedens sår, strømmer hendes bøn mod Gud, og hun råber mod sin brudgom: Ville han blot give mig kys af sin mund! Så langt dramaets historiske tolkning.

Lad os nu se om vi kan konstruere en dybere forståelse på samme måde. Lad os sige at det er Kirken der længes efter foreningen med Kristus. Men husk at Kirken er alle de helliges fæl­lesskab. Så taler Kirken som om de alle var én person og siger: “Jeg har alt, jeg er udrustet med de rigdomme og den brudegave som jeg har modtaget af brudgommen før brylluppet. For i lang tid, medens jeg blev forberedt til at forenes med kongesønnen og hele skabelsens førstefødte, har Hans helli­ge engle fulgt mig, tjent mig og som en brudegave givet mig loven. Som det er sagt: Den blev givet ved engle, gennem en formidler (Gal 3,19).

Selv profeterne har tjent mig. For dem var det der forkyndte alt, der ikke bare åbenbarede og afslørede Guds Søn – som de ville vie mig til efter at have frembåret det man kalder trolo­velsesgaver og brudegaver – for mig, de antændte også kærligheden til Ham og længselen efter Ham i mig ved i deres profetier at love Hans komme. Op­fyldt af Helligånden berettede de om Hans utallige magtfulde gerninger og store fortjenester; de beskrev Hans skønhed, Hans udseende og herlighed for at jeg, gennem alt dette, skulle brænde af en inderlig kærlighed til Ham (jf. Sl 45,1-5).

Men som tiden går mod sin afslut­ning og Hans nærvær endnu ikke er mig forundt – jeg ser kun Hans tjenere stige op og ned over mig – derfor ud­øser jeg mine bønner for dig, brud­gommens far, og beder dig forbarme dig over min kærlighed og sende Ham, så Han ikke kun taler til mig gennem sine tjenere, englene og profeterne, men selv kommer og kysser mig med kys af sin mund, det vil sige indgyder ordene fra sin mund i min mund, så at jeg kan høre Ham selv tale og se Ham selv undervise.

Kyssene er Kristi kys, dem Han gav Kirken da Han kom, nærværende i kø­det, og selv talte troens, kærlighedens og fredens ord til den, som profeten Esajas, brudgommens udsending, lo­vede da han sagde: “Det var ikke et sendebud eller en engel, men ham selv der frelste dem” (Es 63,9).

Som en tredje tolkning af dette vers, ser vi på den sjæl hvis eneste længsel er at blive sammenføjet og forenet med Guds Ord og få lov til at trænge ind i Hans visheds og kundskabs hemme­ligheder som var de den himmelske brudgoms brudekammer. Til denne sjæl gives Hans gaver, dem der kaldes brudegaver. For ligesom Kirkens bru­degaver var loven og profeterne, så kan den naturlige lov, fornuften og den frie vilje anses for at være sjælens bru­degaver. Når sjælen har disse gaver, kan den kundskab der kommer fra dens vejleder og lærer blive begyndel­sen på dens uddannelse.

Men eftersom disse gaver ikke helt og fuldt kan tilfredsstille sjælens læng­sel og kærlighed, beder den om at Guds ord må oplyse dens rene og jom­fruelige forstand gennem sit lys og sit nærvær. Men når sjælens forstand uden engles eller menneskers medvir­ken fyldes med guddommelig erfaring og indsigt, kan den være sikker på at smage Guds Ords egne kys. Det er derfor, for disse kys’ skyld at sjælen beder Gud: Ville han blot give mig kys af sin mund!

Så længe sjælen ikke kunne fatte Guds ords rene og faste undervisning, måtte den tage imod kys, det vil sige betydninger, fra lærernes mund. Men når den selv begynder at udskille det skjulte, rede det sammenslyngede ud, løse op for det indkapslede, og med si­ne åndelige evner tolke visdomslærer­nes lignelser, gåder og ordsprog, kan den være sikker på at komme til at smage Guds Ords egne kys.

At der er tale om mange kys skyldes at vi skal forstå at hver forklaring af en skjult betydning er et kys af Guds ord, givet den sjæl der er fuldmoden.

Det er måske derfor at den profeti­ske og fuldendte røst udbrød: “Jeg åb­nede munden og drog Ånden til mig”(jf. Sl 119,131). Ved brudgom­mens mund bør vi forstå den kraft med hvilken han oplyser forstanden, og som en slags kærlighedserklæring til den - om hun forundes at erfare nær­været af denne kraft - gør det tydeligt der er ubegribeligt og skjult for den. Dette er de sandere, mere intime og helligere kys som man siger gives til bruden, det vil sige den rene og fuld­komne sjæl. De kys vi giver hinanden i menigheden ved sakramenterne, er en afspejling af netop disse kys.

Hver gang vi i vort hjerte uden vej­ledning længes efter at udforske noget i de guddommelige sætninger og deres betydning, kan vi være sikre på at vi har modtaget kys af Guds Ord. Men hvis vi søger noget af dette uden at finde det, lad os da gøre følelsen i denne bøn til vor egen og bede Gud om Hans Ords komme og sige: Ville han blot give mig kys af sin mund!

Faderen kender hver sjæls evne og ved i hvert tilfælde hvilken sjæl det er tilrådeligt at skænke Ordets kys i di­rekte erfaring og indsigter.

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen

 

Kristus kysser sjælen er oversat til svensk af Samuel Rubenson hovedsageligt fra Rufinus’ latinske tekst. Hvor der findes fragmenter af den oprin­delige græske tekst, har oversætteren taget udgangspunkt i dem.

 

 

(levende Vand 4 2007)

 

 

Ordets mystik

 

 

Kirkens liv som Ordets rum

Samuel Rubenson

 

Gud kysser mit hjerte

Marianne Bønløkke

 

I selskab med mange stemmer

Hans Johansson

 

Focolare-bevægelsen

Kirsten Krog

 

Bønnen og Ordet

Grethe Livbjerg

 

Vidner

Origenes - en ordets mystiker

Samuel Rubenson

 

Kristus kysser sjælen

Origenes

 

 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk