Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Lillemor Hallin

Ømhedens vej

Uden den enhed, der opstår af en dyb omvendelse, kan Kristi helbredende kraft ikke frigøres i verden

 

En dag ringede distriktssygeplejersken på hos os. Hun fortalte, at der fandtes så megen nød bag de pæne facader i vort kvarter. Hun følte behov for en bønsgruppe som støtte for sit arbejde. Kunne vi ikke indbyde til en sådan i vort hjem?

Det gjorde vi så. Snart var vi 15 personer fra alle de kristne kirker i kvarteret. Vi satte os den opgave at bede og arbejde for kvarteret og for vores respektive menigheder.

Opgaverne lod ikke vente på sig. Vi kom til at træde til med bøn og arbejde i mange svære situationer. Der var mennesker, der var legemligt syge, de var alkoholiserede, de var kriminelle, de havde forsøgt at tage deres eget liv, de havde taget skade og var blevet handikappede. En ung mand blev myrdet. Hans knuste forældre tog imod helbredelse i vores gruppe i flere år. Så skete det frygtelige, at en ung kvinde også blev myrdet. Nu var det den unge mands forældre, der var stærke nok til at give trøst og støtte til den berørte familie.

Nogle af os så det som vores opgave at bede. Andre gjorde en indsats på det praktiske område, flere havde kompetence inden for sygepleje. Mennesker, der var i stor nød, boede også hos os i længere eller kortere tid. Alle stillede deres tid og evner til rådighed. Gruppen støttede den enkeltes særlige engagement. Ofte lagde vi hænderne på hinanden og sendte med Helligåndens kraft hinanden ud til ofte meget svære opgaver.

 

Personlighedens helbredelse

Hvad indebærer det at være helbredt?

Til en begyndelse har vi den tilsyneladende mere begrænsede fysiske helbredelse. Jesus helbredte ofte menneskers legemer for at pege på Gud og det kommende gudsriges karakter. Også vi, Hans lemmer, er kaldede til dette. Så er der den indre helbredelse, helingen af personligheden. Denne helbredelse hører sammen med helhed og hellighed. Mennesker med store indre sår har det ofte svært med sig selv og deres relationer. De har

det svært med deres gudsbillede og svært ved både at give og tage imod kærlighed.

Personlighedens helbredelse defineres af den katolske præst Jim McManus 1) som en erfaring af Guds lægende kærlighed, der fører til, at et menneske føler sig værd at elske (helbredelse af selvbilledet), at det er i stand til at elske og tilgive sine omgivelser (helbredelse af relationer), og at det i taknemmelighed kan acceptere og integrere i nuet en eller flere hændelser, der tidligere har været svære eller måske umulige at acceptere. Man kan altså være et helbredt menneske og alligevel være fysisk syg eller handikappet. Man kan dø og alligevel være helbredt. Legemet skal jo før eller senere nedbrydes, selvom Gud naturligvis også i dag helbreder legemlige sygdomme. Løftet om at alle tårer skal tørres bort, og at sorg smerte og død ikke længere skal findes, gælder først for den kommende tidsalder.

Jesus var en suveræn pædagog. Han helbredte selv tusindvis af syge, men Han stoppede ikke der; Han sendte de 12 og siden de 77 disciple ud for at gøre det samme 2), De kom jublende tilbage. Og nu sender Han os: De der tror, skal lægge deres hænder på syge og gøre dem raske. 3)

 

Helbredte relationer

Kirken - Kristi Legeme - er kaldet til at være verdens mest helbredende miljø. Den er kaldet til at være det for de kristne, men også for verden. Kirken er jo ikke i første omgang til for sig selv, men for verden.

Verden i dag skriger efter helbredelse. Enkelte mennesker, lande, verdensdele, ja hele vor jord skriger absolut efter helbredelse på alle områder. Familier, grupper, folk i forskellige lande og kulturområder handler og reagerer ud fra deres sår, deres rædsel, deres skuffelse, deres fordomme, deres mindreværdsfølelser, deres behov for kontrol, deres had og deres begær efter hævn. Dette leder til fysisk og psykisk sygdom, til alle former for overgreb og vold, som leder til nye sår og ødelægger menneskers liv.

De store uretfærdigheder i samfundet kan først afhjælpes, når individerne i samfundet selv bliver helbredte, skriver den amerikanske professor Francis McNutt 4). Når de bliver følelsesmæssigt hele, kan de indgå i et rigtigt forhold til andre mennesker. Så styrer fordomme og forurettelse ikke længere deres handlemåder. Som et eksempel nævner han, hvordan forhold mellem sorte og hvide blev helbredt gennem pinsebevægelsen i starten af 1900-tallet. I Sverige skete en lignende helbredelse af forholdet mellem samer og nybyggere under den laestadianske vækkelse i 1800­tallet.

Budapestgruppen 5) der består af en række kendte personer - mange af dem har fået Nobels fredspris - hævder, at den terror, der i disse år hærger jorden, er et symptom på langvarige og dybt forankrede frustrationer. At eliminere symptomerne helbreder ikke sygdommen, hvad enten årsagen er en persons sårede ego eller et folks sårede selvrespekt, eller det drejer sig om personlig hævn eller en hellig krig for at forsvare en tro. Resultatet bliver altid vold, død og katastrofer. At opnå fred i menneskenes hjerte er en forudsætning for at opnå fred på jorden, skriver de.

 

Midler til helbredelse

Den samlede kristenhed, som i dag stritter i alle retninger, har et kald og et fælles ansvar for helbredelse, både når det gælder individer, familier, menigheder og samfundet. Kristenheden fungerer allerede helbredende, men kun som en svag afglans af det, den er tænkt til. Det er inden for kirken, at mennesket kan helbredes på legeme, sjæl og ånd.

Men kristenheden er endnu ikke helt bevidst om rækkevidden af sin kaldelse og sine ressourcer, når det gælder helbredelse. Den har i virkeligheden nøglen til hele skabelsens

helbredelse, men er ikke moden til at anvende den fuldt ud. Samtidig virker den alligevel, til en vis grad, helbredende for mange. Det er vigtigt, at vi ser, hvad vi har, men også at vi forstår, hvad vi er kaldede til. Mennesker søger lægedom overalt, ikke bare inden for sundhedssektoren og helsebevægelser, men også i andre religioner og kulter og ikke mindst i New Age. Det er i Kristus, i Hans legeme, at den dybe helbredelse burde tilbydes.

Gud helbreder med mange forskellige midler: venskab og kærlighed, medvandreres støtte og hjælp. Hans skabende Ånd opfylder stadig i dag hele jorden, og derfor kan Han helbrede gennem professionel sygepleje. Han helbreder gennem sakramenterne og gennem Helligåndens gaver. Disse to traditioner i kristenheden er tænkt til at supplere og berige hinanden.

Der hersker imidlertid ingen tvivl om, at Gud selv griber ind og helbreder mennesker på en tydeligere måde i den tredje verden end hos os her i vesten. Min gode ven Kristina Cooper, redaktør af det engelske katolske tidsskrift Goodnews, besøgte en helt almindelig menighed i Uganda. På hendes spørgsmål om der var nogen, der var blevet helbredt for nogle sygdomme, meldte ca. 250 personer sig under stor jubel. De var blevet helbredt for kræft, epilepsi, diabetes, lammelser astma, forhøjet blodtryk, søvnløshed, øjensygdomme, mavesår, psykiske sygdomme og meget andet. Mange af disse helbredelser var sket under Eukaristien (nadveren), det mest helbredende af alle sakramenter." 6)

Vores egen vesterlandske rationalisme og vores økonomiske og sociale tryghed gør os mindre tilbøjelige til virkeligt at påkalde Gud i nødens stund. Men den engelske anglikanske biskop George Hacker 7) fremhæver, at vi ikke kan tale om Guds helbredelser uden også at nævne alle den moderne medicins "undere". Utallige sygdomme, der endnu for hundrede år siden førte til invaliditet eller død, helbredes i dag med relativt enkle midler. Også dette skal vi tage imod som lægedom fra Gud, og der er det den rige del af verden, der er favoriseret.

Og hvis vi ikke bliver helbredte? En fuldstændig helbredelse er ikke mulig i denne verden. Det får vi først efter døden. I dag siger Jesus: følg mig! Det indebærer også en efterfølgelse i lidelsen. Vi er kaldede til at vokse til Kristi fylde i alle henseender. Det var i lidelsen, at Jesus udførte sit gennemgribende frelsende værk. Altså skal vi, lemmerne på Hans legeme, også have del i lidelsen, en lidelse, som vi med voksende modenhed stadig mere kan forene med Jesu lidelse. En kærlighedsfyldt gruppe forbedere opdager også snart, at enhver bøn om helbredelse virkelig fører til helbredelse, men måske ikke til netop den helbredelse, man har bedt om. Måske gav den i stedet en større fred, en ny glæde og styrke i en lidelse, der mere bevidst kunne bæres sammen med Kristus.

 

Helbredende evangelisering

I min indledende fortælling om en af vore bønsgrupper fremgik det, at medlemmerne repræsenterede alle stedets kirker og religiøse grupper. Dette bidrog sandsynligvis til al den lægedom, vi fik lov at opleve omkring os. Det er en erfaring, vi har gjort i mange lignende grupper. Den kærlighed, som kan udvikle sig i netop sådan en gruppe, er noget helt enestående. Hvor bøn, kærlighed og enhed findes, der er Gud virksom. Bønnen om helbredelse skal være fyldt af Jesu egen kærlighed.

Kaldet til enhed er nedlagt i kristendommen helt fra begyndelsen. "Jeg beder, at de alle må være ét," siger Jesus i sit testamente, "for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de ... fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig." 8)

Verden kan ikke forstå, at den er elsket af Gud, og den kan ikke føres til Gud, hvis vi kristne vil gå i forskellige retninger. Vi kan have så mange kampagner, vi vil. Intet foretagende bliver troværdigt, hvis medarbejderne modarbejder og mistror hinanden. Men vi kan ikke selv tilvejebringe denne enhed. Det kan kun Guds hellige Ånd, og han arbejder uafbrudt for vores enhed. Det drejer sig for os om at blive mere og mere hjemmevante i Hans enhed. Så vil også vores evangeliserende kraft forvandles. Helbredelse og evangelisering hører sammen.

En evangelisation, der retter sig mod hele mennesket, fører en person, en gruppe og et folk ind i et levende forhold til Jesus Kristus og til Kirken, der er Kristi legeme. Den fører samtidig til et sundt liv i verden. En altomfattende evangelisation kan forene Kirken med gaden, fromhed med politik, bøn og åndens gaver med socialt arbejde.

En virkelig evangelisation indbefatter i meget høj grad kærlighed, ømhed og omtanke - den ømhed, som kun Jesus selv og Helligånden kan udvise. Ofte kan der ikke ske en evangelisation, hvis ikke den følges af en helbredelse. Hvordan skal mennesker, der har været udsat for krig, der er blevet koloniseret eller okkuperet af "kristne" mennesker, inderst inde kunne indse, at deres Gud er god? Og hvordan skal de kunne forstå dette, når kristne konkurrerer med hinanden? Kristus har kun ét legeme, og i det skal mennesker kunne tage imod helbredelse.

 

En dyb omvendelse

"Når Jesus fylder dit hjerte med sin kærlighed til Faderen, så fylder Han det også med kærlighed til menneskene," skriver Guido Stinissen. "Der er tale om den samme Guds kærlighed der 'er udgydt i vore hjerter ved Helligånden' (Rom 5,5) ... Dette er formodentlig den første betingelse for en virkelig evangelisering." 9)

Sådan som Jesus møder menneskerne, sådan er vi også kaldede til at gøre det. Paulus skriver: "sådan ville vi af ømhed for jer gerne give jer ikke blot Guds evangelium, men også vort liv." 10)

De kristnes enhed og kærlighed er derfor forudsætningen for, at menneskeheden skal kunne møde Gud, til lægedom og befrielse. Men dette forudsætter dyb omvendelse hos alle kristne i alle kirker, en omvendelse fra fællesskabsfølelse til Kristus selv, en omvendelse, der til og med omfatter noget af en død.

Den koptiske munk Matta al-Miskin siger: "I dag er det som om Kristus gennem verdens splittelse er død og skjult for verden ... Men den kraft som kirkernes enhed frigør er en evangeliserende kraft til hele verden, lydløs og uden ord ... Enheden vil fuldbyrdes og opfyldes ved, at enhver kirkes 'jeg' dør, så at Kristi 'jeg' kan leve i dem alle. Derefter frigøres en kraft, en opstandeIsens kraft, fra kirken til verden og for verden, samme kraft, der opvakte Kristus. Eller for at være mere eksakt, Kristus opstår i kirken, og hele verden vil få Ham at se!" 11)

Herre, tilgiv os, at vi så længe har modarbejdet dig selv! Giv os din kærlighed og gør os frie til at kunne gå videre i det fælles kald, du har til os! Amen.

 

Lillemor Hallin er kulturhistoriker og tidligere universitetslærer. Hun har siden 1970'erne været virksom i den økumeniske sjælesorgsbevægelse Helhet genom Kristus.

 

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen

 

Noter

1.

Helbredelse i Helligånden, Katolsk forlag 2001

 

2.

Luk 9,1-6; 10,1-12

 

3.

Mark 16,15-18

 

4.

Helande för hela människan, Libris 1979

 

5.

"Hämnd ingen bot mot terrorister", DN 6. dec. 2001

 

6.

The Tablet 28. sept. 2002

 

7.

The Healing Stream, Darton, Longman & Todd, 1998

 

8.

Joh 17,20-23

 

9.

Kristus är ditt liv, Karmeliterne 1998

 

10.

1 Thess 2,8

 

11.

Enhet ger liv, Silentium 2002

 

(Levende Vand nr. 2 2006)

Helbredelse

 

 

Bøn om helbredelse

Af Ole Skjerbæk Madsen

 

Provisorisk helbredelse

Af Mattias Agnesund 

 

Ømhedens vej

Af Lillemor Hallin

 

Ondskaben gennemskuet

Af Samuel Rubenson 

 

Vidner

Af Eva Maria Nielsen 

 
Fædrene læser Skriften

Af Besilius den Store 

 

 

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk