Tilbage til forsiden

Søg efter indhold på hjemmesidenOversigt over hjemmesidenKontakt redaktionenVis printvenlig side

Fædrene læser Skriften

Johannes Chrysostomos

Overse ikke en broder i nød, mens du smykker kirken

 

Vil du ære Kristi legeme? Så overse ikke, at dette legeme er nøgent, og ær ham ikke inde i kirken med klæder af silke, medens du udenfor overser ham, skønt han lider under kulde og nøgenhed. Thi han, som sagde: "Dette er mit legeme" og bekræftede virkeligheden med sit ord, har også sagt: "I så, at jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise" og: "Hvad I ikke har gjort imod en af de mindste her, har I ikke gjort imod mig." Det vil i sandhed sige, at han ikke behøver fine klæder, men et rent hjerte, og det kræver stor omsorg.

Lad os altså lære at blive vise og ære Kristus på den måde, han selv ønsker. Thi den, som æres, har mest glæde af den ære, som han selv ønsker, ikke af den, som vi regner for noget. Således troede Peter, at han ærede ham, da han vægrede sig ved, at han skulle vaske hans fødder. Men det, som han ville, var ikke nogen ære, men det modsatte. Også du skal vise ham ære på den måde, som han har påbudt, da han bød dig give din rigdom til de fattige; thi Gud har ikke brug for kar af guld, men for hjerter af guld.

Dette siger jeg nu ikke for at hindre, at der bringes sådanne gaver til Gud, men samtidig og forud bør der gives almisser. Thi Gud tager ganske vist imod de førstnævnte gaver, men langt hellere de andre gaver. Af de første gaver er det kun giveren, der har gavn, men af almisse har også modtageren gavn. I det første tilfælde er det klart, at gaven giver anledning til at vise sig, i det andet tilfælde er der kun tale om almisse og menneskekærlighed.

Thi hvilken gavn er det til, at Kristi bord er belæsset med gyldne kalke, når han selv dør af sult? Mæt først den, der hungrer, og smyk så bordet med det, der bliver tilovers. Laver du mon en gylden kalk, men giver ikke et bæger vand? Og hvad nytter det at dække bordet med gyldent vævede duge, men ikke give ham selv det, der er nødvendigt at klæde sig i? Til hvilken nytte er det? Thi sig mig: Hvis du så nogen, der manglede den nødvendige føde, men lod ham i stikken og blot lagde en gylden dug på bordet, mon han så ville være dig taknemmelig? Mon han ikke snarere ville blive vred? Og hvad, hvis du så nogen, der kun var klædt i forslidte klude og rystede af kulde, og så undlod at tænke på klæder, men rejste gyldne søjler for ham og sagde, at det gjorde du til hans ære? Mon han ikke ville mene, at du gjorde nar af ham og hånede ham på det groveste?

Således skal du også tænke, når det drejer sig om Kristus, der flakker om som en fremmed og ikke har tag over hovedet. Du tager ikke imod ham som gæst, men du udsmykker gulv, vægge og søjlehoveder og hænger sølvkæder om lamperne, men ham selv, der ligger bundet i et fængsel, kan du ikke engang bekvemme dig til at besøge. Dette siger jeg nu ikke for at hindre, at man anvender sådan udsmykning, men for at man både skal sørge for det ene og for det andet, ja jeg opfordrer endda til at gøre det ene førend det andet. Thi ingen er nogensinde blevet anklaget for ikke at gøre det første, men den, der undlader det andet, er bestemt til helvede og skal lide den uudslukkelige ild og pinen med de onde ånder. Derfor, når du smykker huset, så overse ikke den broder, som er i nød. Thi han er et tempel, der er mere dyrebart end det andet tempel.

Fra "Læsningernes tidebøn", oversat af førstebibliotekar Jacob Thomsen og udgivet af Kateketcentralen.

 

(Levende Vand nr. 4 2005)

At de alle må være ét

 

Bøn om enhed

Af Fader Paul Couturier

 

Slaget om Kongen

Af P. Raniero Cantalamessa OFM Cap

 

Kampen mod mig selv

Af Patriark Athenagoras

 

Tag imod hinanden

Af Jørgen Thaarup

 

 

Enhet vokser nedefra

Af Aslaug Espe

 

Vidner 

Jean Vanier

Af Aslaug Espe

 

Klip fra Jean Vaniers bøger

 

Mens vi venter på brudgommen

Af Peter Halldorf

 

Fædrene læser Skriften

Af Johannes Chrysostomos

Levende Vand | Sophus Claussensvej 2, st. lejl. 3 | 2920 Charlottenlund | info@levendevand.dk