Januar 2012

Julehandlen er gået godt. Større end sidste år.  Så alt er jo godt. Nu har de grimme udsalgsskilte aflyst julepynten. For julen er jo ovre 3. juledag. Når man har ”julet” en hel måned, er det nu rart med hverdage igen.

Men julen begyndte først julenat, i kirkerne står julekrybben endnu, og først d. 6 januar kommer de hellige tre konger ind i krybben. 

Nåede vi midt i al maden og alle gaverne at undre os over dette uhørt store: At dette barn i krybben er Gud?  Har vi bevaret evnen til at undre os?  Kan det synge i os: Tænk Gud er blevet menneske, sådan rigtigt menneske, en af os. Og han er blevet det for at vi skal leve hans liv.

Ellers har vi chancen nu. For de tre stjernetydere, vise mænd – konger var de jo ikke – var fyldt af undren. Den fik dem til at rejse langt.  De var sikkert ikke klar over hvad de rejste til. Og de fandt et spædbarn der så ud som alle andre spædbørn, med ganske almindelige forældre – men de troede, og i deres glæde gav de barnet rige gaver.

Stjernetyderne – den tids astronomer - var vise mænd i dette ords sande betydning. De brød straks op da Gud viste dem tegn på at noget stort var ved at ske. De gav deres liv retning efter dette store.

Den visdom har vi brug for i vores religiøst så forvirrede tid. Det er fint at være søgende, men at have fundet betragtes ofte i nedsættende betydning som at være ”frelst”. Og så kan hele livet - eller mange dyrebare år - gå med at være søgende.

Læs videre …

Tidsskriftet Levende Vand er lukket - www.levendevand.dk fortsætter.
Gennem 23 år - 1988-2010 - er tidsskriftet Levende Vand regelmæssigt udkommet med fire årlige numre.
Nogle har abonneret på tidsskriftet gennem alle årene og har nu et lille bibliotek af temanumre. Mange fortæller hvordan de ofte søger tilbage til et gammelt nummer, for artiklerne har bevaret deres aktualitet - netop fordi de ikke var skrevet som aktuelt stof, men behandler klassiske temaer.

Se her hvilke tidligere numre der stadig kan købes.

De kristnes enhed - prædiken af Wilfrid Stinissen 
I dag er Guds dag - Læs dagens tekst fra Wilfrid Stinissen